18. jul. 2013

MIN FAR

Som jeg tidligere har nævnt, har min blog altid været et sted hvor jeg har kunne sige lige hvad jeg har lyst til, og hvor jeg har kunne dele alt jeg har ønsket. Jeg har ikke været flittig bruger af dette, men derfor skal det ikke betyde, at jeg ikke fortsat kan tage brug af den funktion.

Den sidste tid har været hård for min familie og jeg. Sagen er, at min far altid har været syg. Nogen ved det grundet deres bekendtskab til min familie, men jeg tror aldrig jeg har nævnt det på bloggen. Han har igennem en årrække været ramt af muskelsvindssygdommen ALS, som langsomt (og så alligevel ret hurtigt) nedbryder kroppens muskler. Det har gjort, at han de sidste par år har været bundet til en kørestol. Kørestolen har gjort at han har et konstant brug for samvær i form af hjælpere, der kan klare hverdagens gøremål såvel som sygdomsrelaterede sager. Som familie har vi lært at leve side om side med sygdommen, vi har tilpasset os i vores hverdag og også med tiden lært at tackle de sager der muligvis kunne opstå. Det har selvfølgelig været hårdt for os - min mor, søster og jeg - men garanteret også for min far.

Den 3. juli, 2013, blev min far ramt af et hjertestop. Som den fighter min far er, har han overlevet hjertestoppet og er nu fortsat indlagt på Intensivafdelingen på sygehuset. Sidste år på akkurat samme tid blev han også indlagt, og derfor troede min søster og jeg, at det i denne omgang bare ville være en overkommelig lungebetændelse. Vi tog meget fejl, da vi fredag den 5. juni fik at vide, at det var et hjertestop der havde forsaget den sidste uges forværrede situation. Mest i form af ubekvemhed, træthed, talebesvær - og derfor også et konstant overforbrug af medicin. Min søster og jeg sagde i troen på enden, farvel til min far samme dag. Det var, og er hårdt, uanset hvilket punkt man er nået til i livet. Ingen af os havde forventet noget lignende, og det var derfor som at løbe ind i en mur, da vi fik hele forløbet at vide.

Han fik hjertestoppet i ambulancen på vej til sygehuset, og blev samme sted også genoplivet igen. Sagen er, at ud over hans sygdom, er min far blevet født med et defekt hjerte. Det er overhovedet ikke opbygget som et normalt hjerte, og med hjælp fra hans sygdom var det blevet så nedbrudt, at det ikke kunne klare presset mere. Ingen af os - hverken mor, søster, far eller læger af nogen art, har nogensinde vidst at min far har haft et defekt hjerte. Der er nu gået 14 dage siden hjertestoppet, og der er heldigvis en form for fremgang at spore i tallene. Og selvfølgelig også i hvad han selv udtrykker. Da han på grund af muskelsvindssygdommen er tilkoblet en respirator, og sygehusets eget "respiratorsystem" ikke kan samarbejde, er det ikke muligt for ham på nuværende tidspunkt at tale. Det er noget han langsomt skal genoptrænes til at kunne, og derfor er det også rigtig svært for os at kommunikere med ham.

Vi har indset, at der ikke er meget at gøre ved situationen, da både hans lever, nyrer og såvel hjerte, er fuldkommen smadret efter hjertestoppet. Vi håber selvfølgelig, at der kommer en løsning på problemerne, men om udsigterne er lange eller ej, ved vi intet om.
Selv var jeg på arbejde under hele forløbet, og fik det at vide af min søster. Ovenstående billede er taget umiddelbart efter jeg kom hjem, og var alene.
På baggrund af det hele, har vi i familien været i en undtagelsestilstand. Min mor har mange nætter overnattet på hospitalet, og om end brug for afslapning og det at være hjemme.
Grundet alt hvad der er sket, har vi også valgt at aflyse vores tur til New York. Vi skulle i dag, 18. juli kl 03.00, have været med toget fra Kolding, og senere havde været på flyet mod New York.

Jeg håber at det har givet et indblik i sagen, og at jeg muligvis kan spore en hvis form for forståelse hos jer. Jeg føler ikke at jeg har brug for at undskylde mit fravær de sidste to uger her på bloggen, da bloggen bare er en hobby. Jeg skriver alt dette, for at komme ud med følelser, og for at kunne henvise hertil, når folk spørger ind til sagen.

Hvis I alligevel føler at I ligger inde med spørgsmål, så skriv endelig. Enten her på bloggen, eller også må I gerne skrive til mig på min egen Facebook profil.

5 kommentarer :

  1. Det er jeg ked af at høre, Emil! Håber alting bliver bedre igen..

    SvarSlet
  2. Kære emil, har læst dit indlæg og bliver så ked af det på dine og din families vejne. Sender en masse kærlige tanker og positiv energi hjem til jer i denne hårde tid . Hils din mor ven stort knus fra julies mor♥♥♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for det Trine, jeg skal nok huske at hilse hende ♥♥♥

      Slet
  3. Kære Emil.
    Jeg sender en varm tanke til din far, dig og familien, og håber det bedste for jer.
    Kh Bettina - din fars tidligere kollega fra Povlsbjergskolen.
    NB: din far må være utrolig stolt af dig :-) - du håndterer den meget svære situation helt utroligt flot.

    SvarSlet