22. aug. 2013

MODEUGE: DAVID ANDERSEN SS14

Tirsdagen før modeugens start, tog vi til David Andersens show i Odd Fellow palæet. Det var mere end hvad jeg havde forventet, og langtfra et traditionelt show. I det første rum kunne man gå rundt og kigge på påklædte mannequiner, som alle var flot udførte. Derefter gik man videre til et endnu større rum, hvor man så en fotograf skyde David Andersens lookbook.
Som I kan se, blev jeg en lille bitte smule starstruck, selv om man konstant er omgivet af kendisser under modeugen. Men prinsesse Marie var altså alligevel værd at tage et par billeder af!
Ud over kollektionen, havde David Andersen sammen med Haribo, designet 2 kjoler lavet af slik. Derfor var eventet også sponsoreret af Haribo, så bland selv slik (og macaroons!) var der nok af!

Planen er at jeg det næste stykke tid, blander et par modeuge indlæg ind i den stærke strøm af indlæg (det er ironisk), så alt i blogland ikke handler om modeugen. Jeg håber det er ok, for jeg har overhovedet ikke fået fortalt om modeugen fra mit synspunkt. Så jeg håber ikke, at I er alt for trætte af modeuge indlæg på samtlige danske blogs.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar