22. dec. 2014

OM IKKE AT HAVE EN PLAN

Jeg har det egentlig ambivalent med at skrive dette indlæg, da jeg på trods af at være blogger, ikke er helt vild ved tanken, om at blotte mig og mine indre tanker til offentlig skue. Men jeg føler alligevel, at det her er et emne, jeg godt kan tillade mig at skrive om, da det er noget der fylder rigtig meget i mit hovede. Og som jeg er sikker på, at andre også går og grubler over. Mange andre har stået i samme situation, og endnu flere er kommet videre.

Om et halvt år - 185 dage for at være præcis - er jeg definitivt færdig med min gymnasietid. Jeg glæder mig lidt, for det at gå gymnasiet, er ikke rigtig min kop te. Misforstå mig ikke - jeg har prøvet det, og nu vil jeg gerne videre. Nu vil jeg gerne ud og leve det liv, jeg føler, at jeg ikke har levet, mens jeg de sidste 2,5 år dag for dag har været døden nær over de afleveringer og lektier der som dug på en solskinsdag, allerede er pist forsvundet fra min hukommelse. Men om 185 dage er jeg fri. Hvad skal - og vil - jeg så lave nu? Jeg ved at det skal være drevet af min lyst og interesse. Det skal ikke være noget jeg vælger, fordi jeg skal lave noget. Men jeg ved også, at jeg skal lave noget.

Jeg synes at de fremtidige valg er mange og svære. Skal jeg arbejde? Skal jeg sove? Skal jeg rejse? Skal jeg studere? Hvad skal jeg? Jeg er sikker på, at jeg skal have mindst ét sabbatår, da jeg gerne vil have en kort pause fra skolebænken. Det er i de år, at jeg skal få den virkelig verden under huden, og i de år at jeg skal opleve det, jeg ikke ville gøre teoretisk på en skolebænk. Men hvad er det? Pt. lokker ideen om udlandet mig. Skal jeg tage på rundrejse, arbejde mens jeg rejser rundt, skal jeg studere i udlandet, skal jeg være au pair eller skal jeg noget helt femte? Eller skal jeg finde et helt vildt fedt arbejde eller drømmeuddannelse, jeg aldrig før havde hørt om?

Hvis der er nogen derude, der har et godt råd og en ide, til hvad jeg kan give mig i kast med efter min gymnasietid, så byd endelig ind. Jeg synes at tiden iler af sted, og at jeg snart skal finde ud af noget, før at det er for sent. 

2 kommentarer :

  1. Jeg kender følelsen alt for godt. Får selv smidt 'og hvad så nu?' i hovedet konstant. Det er ikke sjovt. Mit bedste råd er at tage den med ro. Det kan godt føles presset; forældre presser, lærere presser osv. Men du har masser af tid og behøver jo slet ikke skynde dig videre lige så snart, du har fået hue på hovedet. Tag lidt fri, nyd livet, find ud af, hvad du har lyst til, ved at prøve det af. Du kan altid finde et arbejde inden for noget, du synes er interessant, tage forskellige kurser eller måske mødes med en studievejleder, der kan komme med forslag. Bare husk, at du har masser af tid, og selvom du måske føler dig presset, er du det ikke - du er vigtigst :)
    Håber, det kunne bruges til noget! Kram fra Julie / www.figursyet.dk

    SvarSlet
  2. Tak Julie! Det føles helt vildt presset, men jeg holder alle muligheder åbne indtil videre, og så må vi se hvilken veje jeg kommer til at gå i løbet af det næste år. Håber (og tror) på at det bliver rigtig godt uanset hvad! :))

    SvarSlet